Det er flere fordele ved at aflevere din bil til skrot, hvis den alligevel bare står derhjemme og samler støv. For det første er det den bedste løsning rent miljømæssigt, da du ved at indlevere din bil sørger for, at bilens dele genbruges på den ene eller anden måde. Rent økonomisk er det også en fin forretning, da du får penge for at aflevere din bil ved autoophuggeren. Den økonomiske kompensation kaldes en skrotpræmie og er en af hovedårsagerne til, at mange vælger at indlevere gamle og ikke funktionsdygtige biler.
Skrotpræmien er et fast beløb Når du afleverer din bil ved en af landet autoophuggere, modtager du en skrotpræmie på 1.500 kroner for ulejligheden (2016). Dette er et fast beløb, som er fælles for alle uanset biltype og model. Du har altså ikke mulighed for at forhandle med den enkelte ophugger, da beløbet ikke er til forhandling. Til gengæld er beløbet skattefrit, hvilket selvfølgelig er en stor fordel. Selvom du i sidste ende får udbetalt 1.500 for din bil, er det reelle beløb faktisk kun 1.250. Det er tilfældet, da det koster 250 kr. at aflevere din bil ved autoophuggeren. Du skal dog være opmærksom på, at du udelukkende får udbetalt din skrotpræmie, hvis du gør brug af en registreret og miljøgodkendt autoophugger. Benytter du et ikke autoriseret firma, kan du ikke får udbetalt skrotpræmien. Skrotpræmieordningen gælder desuden kun for personbiler og små varebiler op til 3500 kg. Du kan dog kun få udbetalt din præmie, hvis du har afmeldt bilen i Motorregisteret, og den har været ansvarsforsikret i løbet af sin levetid. Kan du ikke leve op til disse krav, kan du heller ikke får udbetalt din skrotpræmie. Medbring de relevante papirer Det er dog ikke nok blot at møde op ved din lokale autoophugger med din gamle bil, hvis du ønsker at få udbetalt din skrotpræmie. Der er nemlig en række ting, som du skal have styr på, inden du er berettiget til at modtage dine penge. Først og fremmest er det et krav, at du medbringer bilens registreringsattest, som du har modtaget i forbindelse med købet af bilen, hvad enten den er købt privat eller ved en forhandler. Derudover er det vigtigt, at du medbringer dokumentation, hvis nummerpladerne allerede er afleveret ved motorkontoret. Medbringer du ikke disse papirer, har du ikke mulighed for at få udbetalt din skrotpræmie. Hvordan udbetales skrotpræmien? Efter du har afleveret bilen, og de relevante papirer til en godkendt autoophugger, vil denne herefter udstede en skrotningsattest, som er et bevis på korrekt aflevering af din gamle bil. Det eneste du skal gøre er at underskrive attesten, hvorefter den vil blive sendt ind til Miljøordning for biler. Det sidste led i processen er, at de kigger papirerne igennem og overfører pengene til din konto, hvis tingene er foregået efter reglerne. Hvis du vil vide mere Ønsker du at vide mere om, hvordan du får udbetalt din skrotpræmie, kan du finde relevant information på: https://www.borger.dk/Sider/Skrotpraemie-for-bil.aspx Derudover har de fleste autoophuggere deres egen hjemmeside, hvor du har mulighed for at læse mere om, hvad de kan tilbyde. Her kan du også finde kontaktoplysninger, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med skrotningen af din bil. Jeg har d. 12. maj 2017 fundet en række nye opdaterede kilder, som jeg har erstattet min kildeoversigt med: Hr. Hansen Blog på Workable.com Rapport om den danske autoophugbranche Uafhængig bruger på livejournal.com
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Kort intro!
Læs om biler på min blog, og stil gerne spørgsmål til hver artikel i kommentarfeltet. ArchivesCategories |